selvbyg support
Din personlige byggerådgiver
Drømmer I om at bygge jeres eget hus, kan I trygt vælge Selvbyg Support som byggerådgiver. Vi skræddersyr byggeriet efter jeres behov og ønsker.
Vi fortæller jer, hvad huset vil koste, inden i siger ja. Vi skræddersyr byggeriet efter behov
Selvbyg Support bygger på kendskab til håndværk, indsigt i byggeteknik og erfaring med byggeledelse. Vi tager os af det hele – fra de første stregtegninger til indflytningsklar bolig. I drømmer måske om at bygge jeres eget hus på en nyerhvervet grund. men i ved ikke, hvordan i skal få det tegnet eller vælge materialer. Det kan virke helt uoverskueligt at gå i gang med et nybyggeri.
Hvordan er myndighedskravene? Hvordan styrer I byggeriet? Og hvem skal nu føre tilsyn?
Selvbyg Support tilbyder hjælp til det hele. Vi giver jer mulighed for at vælge byggerådgivning gennem hele processen – fra de første stregtegninger til nøglefærdig bolig. Vi sørger for tegningsmateriale, ingeniørberegninger, byggeansøgninger, materialevalg og byggetilsyn. Det gælder naturligvis også, hvis I står med et ældre hus, som I ønsker at renovere eller hvis I skal i gang med en tilbygning.
“Vi kombinerer byggeteknisk viden med håndværksmæssig indsigt, og derfor kan I trygt vælge os som professionel sparringspartner.”
Byg nyt hus
Selvbyg Support kan tilbyde at være jeres personlige sparringspartner og byggerådgiver, når I vil opføre jeres eget hus. Vi fintegner projektet efter jeres ønsker. Vi tager papirarbejdet med myndighederne. Ja, vi er med hele vejen – fra de første skitser til indflytningsklar bolig.
Renovering og tilbygning
Renovering af et ældre hus kan være en større opgave end at bygge helt nyt. For hvordan skaber I en harmonisk og funktionel moderne bolig med respekt for husets arkitektur og optimal udnyttelse af boligen under hensyn til jeres økonomiske ramme og forskellige myndighedskrav?
Byggetilsyn
Selvbyg Support tilbyder uafhængigt byggetilsyn, sådan at I kan være sikre på, at jeres bolig opføres efter reglerne og håndværksmæssigt korrekt samt at de valgte byggematerialer lever op til den kvalitet, I må forvente til prisen.
Lovliggørelser og BBR
Selvbyg Support har en omfattende og opdateret viden om regler og standarder inden for byggeri. Derfor kan vi yde professionel hjælp til jer, hvis I møder krav fra myndighederne om lovliggørelse af byggeri eller har behov for opdatering af BBR.
Boligrådgivning
Selvbyg Support tilbyder professionel boligrådgivning i relation til jeres huskøb. Vi kan lave en uvildig vurdering af tilstandsrapporten efter en byggeteknisk gennemgang af boligen. Hvis I ønsker det, har vi endvidere mulighed for at give en helhedsvurdering af husets potentiale inklusive et realistisk bud på de samlede omkostninger, der vil være til en større eller mindre renovering.
Selvbyg Support styrer jeres byggeri i et tæt samarbejde med alle involverede parter, og vi garanterer 100 procent gennemsigtighed i alle projektets faser – herunder de økonomiske dispositioner.
Selvbyg Support har solidt byggeteknisk indsigt
Hvilket giver mulighed for at præsentere forskellige fleksible indretningsløsninger. På den måde kan byggeprojektet skræddersyes efter jeres ønsker og jeres helt egen personlige stil.
Sammen tager vi en snak om, hvordan jeres drømmehus kan indrettes, sådan at det er hensigtsmæssigt for jer. Hvor skal huset placeres på grunden? Hvordan med etageadskillelse? Vælger I en sydvendt terrasse – eller er I mere til morgensol? Skal der være carport eller garage? Hvordan skal taghældningen være? Hvordan skal huset varmes op og ventileres?
Selvbyg Support har hovedsæde i Thy, og her ved vi præcis hvad der rører på sig i lokalområdet. Så er i på udkig efter nybyg i Thisted, Thy, Mors, Sennels, Tingstrup eller et andet sted i Nordjylland, så garanterer vi lokale og tekniske håndværkere til jeres projekt. Ved at bruge de bedste lokale håndværkere sikres der en høj kvalitet.
anmeldelser
Hvad siger vores kunder og samarbejdspartnere?